index litteratur klasse


AI og det Sociale Internet

Dag 1: 27. Februar 2025

Denne undervisningsgang vil vi sætte fokus på de begrænsninger og ulemper der er ved brugen af generative sprogmodeller, både praktisk og for den enkelte bruger, og som samfund.

Emner vil inkludere: atomkraftværk til AI drift, sprogmodeller vs. søgemaskiner. AI slob og hvordan det påvirker vores liv på internettet at de platforme vi er afhængige af, fyldes med genereret / kommercielt indhold. Fremkomsten af de nye 'digitale plejehjem'. De negative konsekvenser for det fælles gode ved internettet, såsom Creative Commons, med spredning af falsk indhold, såsom strikkeopsprifter der ikke findes, svampe-plukker manualer der bringer folk i livsfare og online leksikon med vildledende eller lodret forkert inhold.

Øvelse: Spørg DanskGPT “hvem er “ og indsæt dit eget fulde navn. Prøv bagefter at spørge “hvem er “ og indsæt det fulde navn på den der sidder ved siden af dig 10 minutter

Diskussion: Hvad fik i som svar? Hvordan tror i at DanskGPT er kommet frem til dette svar? Hvad betyder det for de plarforme i bruger at de får mere og mere AI genereret indhold?

Open Source Software — Hvorfor og Hvordan

Dag 2: 6. Marts 2025

Denne undervisningsgang handler om at forstå og bruge open source software (OSS) som en måde at tage ejerskab over vores digitale liv og skabe mere demokratiske og bæredygtige digitale fællesskaber. OSS er software der er udgivet med en licens der tillader enhver at bruge, viderudvikle og distribuere det, til ethvert formål. OSS kan laves som et åbent, offentligt samarbejde og antallet af bidragere kan være uendeligt. Transparens - at alle kan se koden igennem - højner tillid til denne slags kode. Det er prestigiøst at bidrage til OSS, især kendte og populære projekter. OSS gør det muligt at skræddersy software til eget brug, eller lære i dybden hvordan et komplekst kodeprojekt er bygget op. Det er sjovt at se hvordan gigantiske projekter ser ud på kode-niveau, især for studerende der er ved at lære at programmere.

Der findes sjove eksempler på kode der er offentlig tilgængelig. Mit yndlingseksempel er Apollo 11 Assembly koden der ligger på Github.

Hvorfor er det relevant at snakke om OSS, når vi taler om sociale medier? Paradoksalt nok, kan der både ses en mangel på ytringsfrihed OG et influx af hadtale som følge af at mange sociale medier disse tider vælge at nedjustere eller stoppe deres brug af content moderation. Visse steder i verden eksperimenterer politikere med at forbyde forskellige slags sociale medier, som det skete for en kort bemærkning med Tiktok i USA. I Danamrk er der ofte tale om at forbyde visse Sociale Medier til bestemte aldersagrupper. OSS og decentrale sociale medier er en sikker måde at opretholde et socialt medie, uaghængigt af politiske beslutninger.

En anden grund til at søge væk fra kommercielle sociale medie platforme er at mange af dem efterhånden er oversvømmet af både AI slop og nazister. Et klassisk filosofi spørgsmål er toleranceparadoxet, der handler om netop dette: Er der frihed til mig på et socialt medie, hvor nynazister og mysogyne trolde er trygge og glade for at udleve iog dele alle facetter af deres holdninger? Er det et sted jeg ønsker at færdes?

Den sinste grund til at det er relevant at undersøge feltet af decentrale og OSS sociale medier, er at der aldrig før har været så meget misinformation at skulle navigere i på sociale medier.

Øvelse: Sæt jer i grupper og undersøg sammen: Hvilke decentrale sociale medier findes? Hvad vil det sige at noget er decentralt? Hvordan er de anderledes end Instagram / x / facebook / tiktok etc? Hvem ejer et decentralt socialt medie? Hvordan fungerer det? Hvilke fordele/ulemper er der ved decentrale sociale medier?

Diskussion: Kunne du forestille dig at bruge nogle af de her alternativer og til hvad / hvorfor ikke? Hvorfor er det så grimt og dårligt at bruge? Hvordan er det anderledes end instagram eller twitter (etc)?